Viborg Orienteringsklub

har inviteret til

JFM-lang 2008

i

Ulbjerg

Søndag den 17. august 2008

 

 

 

 

Er Ulbjerg ikke kedelig?

……. og kan den overhovedet bruges til et Jysk-fynsk mesterskab?

 

Det korte svar på ovennævnte spørgsmål er: Nej og Ja!

Hvorfor så stille spørgsmålene?

 

Jo – som arrangører af årets Jysk-fynske mesterskaber har vi flere gange hørt udsagnet: Jamen er Ulbjerg ikke den kedelige plantage nord for Viborg?

Det udsagn vil vi gerne afkræfte!

 

For det første er terrænet ikke blevet benyttet til et åbent løb i dette årtusinde. Det vil sige, at det er jomfrueligt terræn for næsten en hel generation af O-løbere.

For det andet har terrænet skiftet karakter siden det sidst blev anvendt. Sidste gang skoven blev benyttet var nåletræsdelen præget af tætte bevoksninger og kortet derfor meget ”grønt”. Nu fremtræder plantagedelen som en blanding af åben nåleskov, tættere partier og større ryddede arealer med god gennemløbelighed. Og så er der stadig et islæt af større og mindre hedearealer spredt i terrænet.

Endelig har vi brugt de sidste to år på at fremstille et helt nyt kort over området med anvendelse af både fotogrammetri og den digitale højdemodel. Det har givet en helt anderledes og mere præcis gengivelse af terrænformer og gennemløbelighed.

 

Se indbydelsen på O-service, og husk tilmelding senest den 8. august.

 

Vi glæder os derfor til at tilbyde jer nogle spændende baner i et meget anderledes Ulbjerg!

 

Evt. spørgsmål vedr. løbet kan stilles til

Arne Moe-Jensen (arne@moe-jensen.dk)

 

Vel mødt den 17. august.

Viborg OK