Ungdomstræning i Viborg Orienteringsklub

Har du lyst til at opleve naturen på en anderledes måde og samtidig få en god gang motion, så er nedenstående måske noget for dig.

Kom og deltag i træningen og få en sjov og anderledes oplevelse i skoven.

Ungdomstræningen i Viborg Orienteringsklub er delt op i 2 sæsoner:
I sommerhalvåret (01.04-30.09) er der ungdomstræning hver mandag fra 18.00-19.30.
I vinterhalvåret (01.10-31.03) er der ungdomstræning hver lørdag fra 13.00-15.00.

Træningen vil oftest tage udgangspunkt fra vores klubhus (Gl. Skivevej 93, 8800 Viborg). På hjemmesiden vil aktivitetsoversigten for ungdomsløberne løbende blive opdateret.

I øjeblikket er der mellem 3 og 7 ungdomsløbere til træning hver gang; men vi har plads til mange flere.

Der vil altid være voksne hjælpere, der kan løbe med i skoven, hvis der er brug for det.
Det kræver ikke noget særligt udstyr at begynde, klubben har kompasser til at låne, så du skal blot have noget praktisk tøj på.

Kontingent for ungdomsløbere er på 150,- kr. pr. halvår.
Til ungdomstræning er det gratis at deltage, ligesom konkurrenceløb også betales af klubben.

Hvis du har lyst til at høre mere, kan du kontakte den ungdomsansvarlige i klubben:

Jakob Gade
E-mail: Jakobgade@vip.cybercity.dk
Tlf.: 86 61 07 19 / 26 24 43 71

Kontaktliste: se her