Klubtur med klubmesterskab 2026

I weekenden 29.-30. august 2026 arrangeres klubtur med sprint i Ringkøbing om lørdagen og deltagelse i divisionsmatch/klubmesterskab i Fejsø Plantage om søndagen.  

Hvad er nu det for noget og er det noget nye medlemmer kan deltage i!

Ja!

Klubturen er hele tre ting på en gang:

  • En mulighed for at løbe i andre terræner end vanligt,
  • Et socialt arrangement, hvor der er tid til mere snak end ellers,
  • Og ikke mindst den interne dyst – klubmesterskabet, hvor vi ser hvem der er hurtigst på dagen (i sin klasse).

Klubturen er for alle klubbens medlemmer uanset alder, eller hvor mange år du har været medlem. Hvis deltagelse i stævner m.v. er nyt for dig, er det også en god mulighed for at se det an i trygge rammer.  Klubmesterskabet arrangeres, så det også er muligt at vælge en kortere eller længere bane, og/eller vælge en sværere eller lettere bane i stedet for den bane, du ellers skulle løbe for at blive klubmester i din aldersklasse.

Der vil senere komme informationer om, hvilke klasser du skal tilmelde dig.

Program for klubturen er:

Lørdag 29. august

  • Vi mødes i klubhuset kl. 10.30 til brunch.
  • 12.00 samkørsel med ankomst til Ringkøbing ca. kl. 13.30.
  • 00-15.00 sprint i Ringkøbing.
  • 00-16.00 kaffe og kage i Ringkøbing og måske besøg ved Naturkraft.
  • Transport til indkvarteringssted med indkvartering i ferielejligheder.
  • Aftensmad på Restaurant.
  •  

En praktisk note om indkvartering. Det vil være en række værelser i en eller flere ferielejligheder, hvor vi sover nogle stykker på hvert værelse. Det er normalt en ustruktureret fordelingsproces med herre, damer og par for sig. Hvis vi er mange, hjælper vi fordeling på vej med lidt styring.   

Søndag 30. august

  • Morgenmad på indkvarteringsstedet.
  • Udkvartering og afgang til Fejsø Plantage
  • Deltagelse i 3. divisions matchen i Fejsø arrangeret af Karup OK, herunder VO klubmesterskab.
  • Frokost på stævnepladsen og herefter individuel sightseeing og/eller hjemtransport.

Okay, men hvad koster det?

Voksne betaler 300,- kr. pr. person og børn indtil 16 år. betaler 150,- kr. pr. person.

Derudover skal du selv betale for al transport. Vi opfordrer til størst mulig grad af samkørsel, og er samkørsel en forudsætning for din deltagelse, så giv lyd.

Nåh, men hvad får jeg så for pengene?

  • Overnatning i ferielejlighed.
  • Brunch, kaffe/kage og aftensmad om lørdagen, samt morgenmad og frokost om søndagen.
  • Deltagelse i sprint om lørdagen og divisionsmatch/klubmesterskab om søndagen.
  • Socialt samvær og hygge med dine klubkammerater.
  • Lidt sightseeing efter eget valg.

Det er selvfølgelig noget for dig, så her er hvad du skal gøre:

  • Tilmelde dig på mail til Jess@youseeme.dk snarest og senest fredag 26. juni 2026.
  • Oplys ved tilmeldingen om du kan/vil stille bil til rådighed, hvem du helst vil køre sammen, om du er vegetar, veganer og lignende. Det er også helt fint at køre selv, men oplys det gerne, så vi kan se om transportkabalen er løst.
  • Tilmelde dig til stævnet i Fejsø i O-service når nærmere oplysninger herom er tilgået. Hvis du er tvivl om klasse, så kontakt Jess@youseeme.dk
  • Ved tilmeldingen modtager du en bekræftelse og anvisning vedr. indbetaling af deltagerafgiften til kassereren.
  • 20. august 2026 modtager du færdigt program, praktiske informationer med mere.
  • Spørgsmål kan selvfølgelig rettes til jess@youseeme.dk

Hvis du gerne vil hjælpe til med at arrangere brunch, sjove indslag med mere imødeses det med taknemmelighed.

Så hvad venter du på?

Indlægget udløber klokken 7:51 den 31-08-2026

Subscribe
Notify of
0 Comments
Newest
Oldest Most Voted
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x