Nyheder

Læsø nyhed 31.05.2020

Indrejse restriktioner for udlændinge:

Der er nu lempet på restriktionerne så løbere fra Tyskland, Norge og Island må rejse ind i Danmark hvis de har et bevis for bookning af overnatning i mindst 6 dage, dog ikke til København. På Læsø er det fint.

Der forhandles om en løsning for løbere fra Sverige og Finland. Afklaring i løbet af juni måned. Deltagere fra andre lande end ovennævnte ser ikke ud til at være muligt.

Læsø 3-dages nyhed: Vi gennemfører da Læsø 3-dages under en eller anden form. smile

Så har korttegner og banelægger været på Læsø for at revidere kortet, og for at tjekke postplaceringer og hænge manilamærker ud.  Læsø Plantage ligner sig selv smile. Masser af gode områder til 3 dages orientering.

Alt er selvfølgelig usikkert endnu, men lige nu har vi DOF’s retningslinjer for arrangører og deltagere udgivet 15/5 og gældende fra 8/6 at agere efter, så det gør vi.

Det vil sige at der bliver 3 gode løb med:

Fri start over 5 timer fordelt på tidsvinduer pr klub. Tidsvinduer meddeles i instruktionen.
Elektronisk tidtagning.
Resultatformidling kun på nettet. Selvfølgelig med O-track.
Ingen decideret stævneplads, ingen klubtelte.
Ingen opslagstavler. Alt skal deltagerne selv finde på løbets hjemmeside. 
Ingen væske ved start, undervejs eller i mål. Man skal medbringe sin egen væske.
Ingen løse postdefinitioner.
Ingen backupkort til Emit.
Gode kort og gode baner.
Ingen kiosk.
Snitzlet børnebane i særskilt område.
Fælles spisning af egen medbragt mad i det fri onsdag aften. Vi er sammen, men med corona dikteret afstand.

 Alt er selvfølgelig afhængig af hvordan regelsæt omkring corona situationen ændrer sig. Jeg skal nok kommunikere via nyheder på hjemmesiden hvis der sker ændringer.

Læsø hilsen fra stævneleder og banelægger Keld Gade

20.05.2020

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

NYT i relation til Corna restriktioner!!

Mange har spurgt om Læsø 3-dages 2020 gennemføres i disse Corona tider.

De har allerede for længe siden reserveret og måske betalt for overnatning og færge. Det gælder for både danskere og udlændinge.

Medmindre Corona restriktionerne strammes, vil der i det mindste være poster i skoven til de tre planlagte løb, der så gennemføres efter DOF’s retningslinjer af 8. april for træningsløb. Det vil sige med postskærme alene og ingen elektronisk tidtagning. Men der vil være O-track til efterfølgende analyse.

For udlændinge er vi også afhængige af de indrejse/udrejse forbud der pt gælder.

Hvis restriktionerne lettes, kan det tænkes at der også kan laves elektronisk tidtagning. Det må tiden vise.

Lige nu afventer jeg myndighedernes udmeldinger til næste officielle deadline som er d. 10. maj. 
Derefter kan jeg offentliggøre flere detaljer.

O-hilsen fra stævneleder Keld Gade

Programmet

14/7-2019: Mellem distance, Læsø klitplantage syd.

15/7-2019: Lang distance, Læsø klitplantage vest.

16/7-2019: Lang distance, Læsø klitplantage øst.

I 2020 prøver vi at lave Læsø 3-dages uden den traditionelle ultrakorte distance i by.

Vi har revideret den sydlige del af terrænet, og det er der kommet er rigtig spændende område ud af, så det skal prøves til en mellemdistance.