NYT PROJEKT I VIBORG OK

NYT PROJEKT I VIBORG OK

Bestyrelsen iværksatte ved årsskiftet et projekt, der skal bringe nye medlemmer til klubben.

Det går godt i Klubben og der har i en del år været et jævnt medlemsantal. Dog er der flere aldersgrupper, som klubben godt kunne bruge nogle flere af.

Der er samlet en projektgruppe bestående af: Anders Byrdal (Projektleder), Stig Barrett, Jørn Svensen (MTB-O) & Mikkel Hagstrøm (Markedsføring).

Gruppen ruller en del aktiviteter ud hen over efteråret. Vinklen er anderledes i forhold til hvad klubben har gjort før. I stedet for at starte brat op med den tekniske teori træning, vil vi “lokke” almindelige motionsløbere ud i skoven – i første omgang uden kort og kompas. Hvorfor det? Det er for at tiltrække en meget større målgruppe, end kun de der tror kort og kompas er lige dem. Der kommer ikke en Trail afdeling i klubben. Det er planen at gæsterne, langsomt skal tilvænnes til først at løbe i skoven og via snitzlinger – uden for stierne, og først herefter introduceres til kortet.

Vi skal tiltrække folk så de kan mærke hvor dejligt og sundt det er at løbe i skoven. Flere holder sig fra småstier og måske skoven i det hele taget, fordi de er bange for at fare vild.

Klubhuset er et fantastisk udgangspunkt for hygge omkring orienteringen, ligesom det er en del af kulturen i klubben og det vil vi gerne spille på. Derfor stiller klubben op med lidt pølser på grillen (gratis) efter de fire planlagte træninger. Det er helt bevidst, at vi gerne vil have gæsterne til at blive lidt længere, så relationer kan opbygges.

Markedsføringsmæssigt bliver der skabt en masse opmærksomhed, og det må I som medlemmer meget gerne støtte op om. Målgruppen rammes rigtig godt via Facebook, så del gerne de opslag og begivenheder der kommer der. Der er iøvrigt ca. 3,5 mio danske profiler på Facebook.

Ellers stiller klubben op til to praktiske dage, nemlig i Sct. Mathias marked og til foreningernes dag. Her vil vi fortælle om klubben og de ovenstående tiltag. Fortæl interesserede om det og fortæl at familier kan komme og prøve en orienteringsbane/skattejagt.

Mountainbike orientering (MTB-O) får også fokus, da der også er plads til flere aktive her.

Der bliver også lavet baner til dem og gennemført et introduktionskursus.

Vi håber på din opbakning, enten ved om det er at sprede budskabet, være imødekommende overfor de kommende gæster på træningsdagene, dele facebook opslag eller måske melde sig til Anders som hjælper (brug evt. knappen i bunden) – så vil vi sætte stor pris på det.

Se nedenstående Pressemeddelse der udsendes snart.

På vegne af projektgruppen

Mikkel Hagstrøm

mikkelhagstroem@gmail.com

 

Ny løbetrend rammer Viborg

Kvit pulsuret og søg ud på skovens små stier

Drej væk fra asfalten og få fjedrende skovbund og grannåle under løbeskoene. I sensommeren kan du prøve en sjov, afstressende og anderledes måde at løbe i Undallslund Skov på.

Løbeturen er ofte sur pligt, der bare skal overstås med en rutinetur rundt i villakvarteret eller langs hovedvej 13, hvor hårdt underlag og monotone bevægelser øger risikoen for overbelastningsskader. Men sådan behøver det ikke at være, lover Mikkel Hagstrøm fra Viborg Orienteringsklub, der gerne vil hive motionsløberne væk fra alfarvej og med ud til de fede naturoplevelser.

“Vi vil give alle mulighed for at opleve, hvordan pligtløbeturen pludselig kan blive sjov og afstressende, når man løber ad små spor og kringlede stier i naturen. Løb i terrænet er ovenikøbet mindre belastende for kroppen og minimerer risikoen for skader, fordi underlaget er afvekslende. Du løber f.eks. op og ned ad bakke og aktiverer flere muskelgrupper, end når du løber lige ud på en hård vej,” siger Mikkel Hagstrøm.

Kom og løb i terrænnet

Aktuelt tilbyder Viborg Orienteringsklub at alle motionister kan komme og løbe en 7-8 km opmærket rute, der snor sig gennem stier og spor i Undallslund Skov. Det sker én mandag om måneden fra august til november på forskellige ruter. Man kan bare komme, og efter løbeturen er der hygge med lidt fra grillen. Har man mod på mere, kan man senere prøve at finde vej med kort og kompas, for ifølge Mikkel Hagstrøm får man hurtigt hang til at bevæge sig på naturens præmisser. Samtidig flyttes fokus automatisk fra at monitorere alle præstationerne med GPS´en til at nyde de naturlige udfordringer. Selv lader han efterhånden pulsuret blive hjemme, men træningen bliver ikke mindre intensiv af den grund. Tværtimod.

“Når du løber eller cykler mountainbike i terrænet og måske samtidig navigerer efter et kort, bruger du både hovedet og benene. Derfor opdager du nærmest ikke, at det er hårdt, når pulsen stiger. Det handler mere om en god oplevelse i naturen end om at komme først. – Sjovt og meget motiverende.”

Hvis du vil vide mere, står medlemmer fra Viborg Orienteringsklub klar til en snak i Sct. Mathias Centret den 6. august, hvor de også arrangerer skattejagt for børn. Klubben er desuden til stede med skattejagt fredag den 3. september på Foreningernes dag på Hjultorvet.

Løbeture på opmærkede ruter på stierne i Undallslund Skov er: 22. august, 19.

Subscribe
Notify of
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x