Rulleskicup 2009 – 1. afdeling i Odense

17. maj 2009 kl 13.00

Invitation

Konkurrencen:
1) Enkeltstart, interval 30 sek (tæller 75%) og 2) Sprint (tæller 25%).
 
Konkurrencebeskrivelse:
Kl. 11.00 går starten til en prolog/kvalifikation til sprint på ca. 300 meter. Startrækkefølge er lig med startnummer. Laveste nummer starter først. 15 sekunders interval.
5 min efter sidste løber er i mål starter enkeltstarten. Dårligste tid i prologen starter først, bedste tid starter sidst. Der startes med 30 sekunders interval. Placeringen i enkeltstarten tæller 75%. Vinder får 3 point, nr 2 6 point, nr 3 9 point osv. (dvs. placering * 3).

Sprintbeskrivelse: Ud fra prolog/kvalifikations tiden inddeles alle løberne i grupper på 3. De 3 bedste tider i gruppe 1, de efterfølgende 3 bedste tider i gruppe 2 osv. Hver gruppe løber sprintdistancen på ca 300 meter. Det er placeringen i hver enkelt gruppe, der bestemmer den endelige placering i sprinten, dvs. den bedste tid skal forsvare sin position, de to dårligste tider kan forbedre deres placeringer.

20 minutter efter sidste løber er i mål på enkeltstarten begynder sprinten.
De 3 løbere med langsomste tider i kvalifikationen starter ud og vi slutter med de 3 bedste tider. Tæller 25%.
Vinder får 1 point, nr 2 får 2 point, nr 3 får 3 point osv.

Samlet placering: Vinder er løber med laveste pointtal. Ved samme pointtal er det placeringen i enkeltstarten der er afgørende.

Klasser:
Se klasseinddelingen vedr. skøjt og klassiske ski på www.rulleskisport.dk .
Damer:00-20, 21-39, 40-49, 50+
Herrer: 0-20, 21-39, 40-49, 50+

Løjpe: 1,5 km rundløjpe på Hawk anlægget ved Vibelundvej, Odense V. Ingen trafik. Udmærket asfalt. 

Distancer: Distancer der svarer til ca. 40-45 minutters løb, dvs. de konkrete distancer bestemmes, når tilmeldingerne foreligger.

Start: Første løber starter kl. 11.00

Omklædning: Omklædning i det fri. I dårligt vejr stilles telt op. Der er et toilet til fri afbenyttelse. Efter løbet kan der arrangeres bad. Spørg i tidtagningen.

Forplejning: Når du kommer i mål er der væske, kager og bananer i rigelige mængder. 

Sejrsceremoni: I målområdet 5 minutter efter sidste løber er i mål.

Tilmelding: Send mail til wulff.peter@gmail.com med info om navn, klub og klasse. Tilmeldingen skal være fremme senest fredag, den 15. Maj kl. 20.00.

Aflysning: Hvis der er færre end 10 tilmeldte deltagere fredag aften kl. 20.00 aflyses konkurrencen. Der vil straks pr mail blive givet besked til de tilmeldte om aflysningen. Ingen besked er lig med at konkurrencen gennemføres. 

Startnummer: Afhentes i målområdet søndag kl. 10.00 til kl. 10.45.

Startpenge: Kr. 100,00 der betales ved afhentning af startnummer. 

Præmier: Afhænger af antal tilmeldte. Arrangementet skal ”bare” løbe rundt.

Kørselsvejledning: 
Klik ind på www.krak.dk fortsæt til ”Ruteplan” og indtast ”Stegstedvej 5200”. Når du er på Stegstedvej fortsætter du til Pårupvej, som du kører 380 meter. Her rammer du Vibelundvej, fortsæt op ad bakken og kig til højre. Her finder du et gammelt militærområde ”Hawk-batteriet” og du er fremme. Hvis du søger efter Vibelundvej på Krak, bliver du vist ind ad en vej der er spærret med en bom.

Stævnekomite: Peter Wulff og Erling Ecklon

TD og jury: Peter Wulff og Erling Ecklon

Arrangør: Odense Skiklub

 

Subscribe
Notify of
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x