Adresse: Skivevej 93, 8800 Viborg
CVR nummer: 29650306

Wild West søndag 12. juni 2011.

Jeg har altid godt kunne lide udfordringer lidt ud over det sædvanlige. Dette må Wild West med 25,6 km orienteringsløb med 37 poster på historiske kort i Husby Klitplantage med samlet start om natten absolut karakteriseres som. Det lød helt sikker som nogen med enkel overensstemmelser mellem kort og terræn, masser af tæt klitplantage og hvor fejl ikke kan opgøres i sekunder og minutter.

Wild West bliver af arrangørerne, de agtværdige Midtjyske Skovkarle præsenteret således på hjemmesiden www.wildwest.dk: ”Da Banen gaar over øde og vildsomt Terrain, afvekslende Gran- og Fyrreplantager, Hede, Moser og Klitter, hvor der kan være flere kilometer til nærmeste beboelse, maa Løbsledelsen i højere Grad end hidtil lade Ansvaret paahvile de enkelte deltagere i Tilfælde af eventuelle Ulykker. Hvis en løber udebliver, vil et Eftersøgningsarbejde naturligvis blive iværksat, men Eftersøgnigen vil efter Banens Karakter blive vanskelig og langvarig, hvorfor det forventes, at kun robuste og dygtige Orienterere tilmelder sig”.

På hjemmesiden kan man se kort, resultater med mere fra årets løb. Jeg har fået Stig til at lægge kort med mine vejvalg fra mit GPS-ur ind på VO hjemmeside – det vil hjælpe en del med forståelsen af artiklen at kunne se kortene samtidigt.

Forberedelser og taktikken

Efter en del sygdom hen over vinteren og foråret med mangelfuld fysisk udholdenhed til følge, så var det ikke batterierne til natlampen, der var den største bekymring, men derimod hvornår kramperne vil sætte ind, og hvornår det ikke længere var muligt at fokusere på at finde posterne. Da jeg har deltaget før og altid været i top 10, så var en top 10 placering det ikke-formulerede mål for deltagelsen, samt ikke at blive løbet agterud af noget kvindfolk.

På dagen blev forberedelser ikke særlige optimale, idet lørdagen blev anvendt til at indhente et efterslæb i haven, så allerede på vej til start havde jeg de første problemer med kramper i baglåret – kun en tåbe frygter ikke haven. Og jeg fik kun lige et par timer på ryggen, inden jeg kørte til Husby kort før midnatstid.

Under køreturen blev taktikken lagt: Løbe selvstændigt med sikre vejvalg og ingen offensive postindløb – og ikke lade mig stresse af natlamper. Den rigtige løbsdisposition ville nok være at lægge langsom ud, efterhånden sætte farten ned og gå til sidst – men det blev nok det sædvanlig med at løbe så stærkt som muligt i starten, og så håbe at der ikke er for langt hjem, når kramperne melder sig.

Natbanen

Efter navneopråb og lidt hyggesnak med gamle kendinge begav feltet sig samlet ca. 600 meter frem til start – kortudlevering – og endelig i gang kl. halv to om morgenen. Når ca. 85 natlamper tændes og løberne begiver sig afsted, som om der var store spurtpræmier ved post 1, så er det faktisk svært at løbe sit eget løb, men alligevel lykkedes det mig under hele løbet.

Kortet var heldigvis i farver, dog en fotokopi hvor det var svært at læse kurvebilledet. Der var ca. 1 km til første post – jeg valgte et sydlige vejvalg, idet man her hurtigere kom frem til den store skovvej midtvejs på strækket – den var jeg sikker på var der endnu, mens de stier vi løb ud ad fra start, sagtens kunne være ændret siden kortet blev tegnet for 27 år siden – så kompas blev brugt flittigt for at sikre den rigtige retning. Jeg holdte et lavt tempo og forsøgte at danne mig et indtryk af kortkvaliteten – det var hurtigt klart, at de små stier enten var tilgroet eller havde ændret forløb, samt at kortets tætheder var misvisende – så det eneste nogenlunde sikre vil være kurvebilledet og de store veje.

Jeg kom alene frem mod post 1, men kunne se nogle foran som valgte at løbe forbi posten – så jeg klippede post 1 helt alene som nr. 6, ca. 1 min efter fem løbere og over 1½ min. før de næste løbere. På vej væk fra posten mødte jeg en flok, som var i gang med at gennemsøge området nord for posten, og lidt efter mødte jeg et meget stort ’tog’, som havde taget det nordlige vejvalg, og sandsynligvis var kommet ud af de forkerte stier.

God start.

Vejvalget op til post 2 gik planmæssigt uden kontakt med andre løbere, men jeg troede – noget naivt – at jeg kunne tage posten fra et åbent område sydvest for posten, men det var selvfølgelig tæt bevokset og uden de stierne, og jeg mistede føling med kortet. Mødte førergruppen, men dens tempo og retning indikerede, at de havde haft posten. Løb herefter nord indtil jeg kunne læse mig ind på vejen nord for posten og efter lidt søgen blev posten fundet i et lyshav af løbere. Tidstab ca. 4 min. Efter løbet kan jeg se, at et forsøg på at tage posten via stien fra øst heller ikke ville have været heldigt, idet stien ikke længere eksisterer – en sådan post er nok nemmest at tage sammen med andre, så der er flere til at lede.

Tager eget sydligt vejvalg til post 3 – helt ned til brandbæltet, idet de vestgående stier på kortet ikke længere eksisterer – og kommer hurtigt væk fra ’toget’, som jeg var sammen med ved post 2. Regner med at kunne følge de små stier ind til umiddelbart øst for posten, men der er selvfølgelig ingen stier og hele området er mindst en tæthed 2. Jeg mister hurtigt kortføling og kommer for langt mod nord i forhold til posten. Snart er området fyldt med forvirrende natlamper, og jeg beslutter at løbe mod syd for at læse mig ind på det stinet, som jeg oprindelig fulgte ind mod posten. Det blev til et tidstab på 6 min. selv om jeg var heldig med at løbe ind i posten, mens jeg løb efter opfang. Da jeg klipper posten føles daglyset på vej, men det er bare lys fra en stor flok løbere. 

Løber alene lige på til post 4 – bommer kun et par min. i cirklen, men nok til at det store ’tog’ igen kommer op – ser bl.a. den senere vinder. Ved fraløbet følge jeg en mindre flok, men opdager hurtigt, at de er på vej i forkert retning – overkorrigerede og lokkes for langt mod nord af et andet ’tog’ – leder efter posten i forkert område, men får læst mig ind og finder posten med 5 min. tidstab – billigt sluppet i forhold til mange andre og særligt de fem, som kommer til at klippe post 12 på grybanen ca. 250 meter derfra.

Post 6-7 løb jeg alene og direkte i posterne og det lykkedes at overhale mange – jeg overser dog væskeposten mellem post 6 og 7, hvilket nok havde været værd at bruge et ½ min. omvej på.

Ved post 7 – efter ca. 5 af de 25,6 km – har jeg brugt ca. 65 min., passerer som nr. 19 og er ca. 20 min. efter den førende Thomas Skouenborg.

Jeg løber lige på til post 8, hvilket ikke var det hurtigste, og bliver igen hentet af det store ’tog’, da jeg nusser lidt i cirklen. På vej mod post 9 vælger ’toget’ at løbe lige på ad de små stier. Jeg havde nu læst lektien og tog et højrevejvalg ud til et brandbælte og fra brandbæltet ind ad en lille sti med fuld brug af kompas og skridttælling. På trods af at det er en meget stor omvej, så vinder jeg mellem 5 – 30 min. i forhold til ’toget’.

På vej mod post 9 er jeg alene – og bortset fra, at jeg møder nogle løbere omkring post 19, så løber jeg resten af løbet helt alene.

Post 10 – 12 går jeg lige i og nyder den første væske efter godt 1½ times løb. Jeg kommer noget skævt ud fra post 12 og kommer ud på den nord-sydgående sti 200 meter sydligere end planlagt, og stien gennem tætheden er der selvfølgelig ikke, men det lykkedes nu alligevel at finde post 13 i første forsøg på trods af, at området er tætbevokset og uoverskueligt.

Post 14 – 18 går problemfrit, og ved post 19 er jeg heldig. Jeg kan hører, at nogen har fundet posten i et område bag mig. Posten skulle jf. kortet være i et åbent område, men det er selvfølgelig tætbevokset og stiknækket øst for posten er absolut ikke markant i mørket.

Post 20 og 21 er ude i det åbne klitterræn, hvor kortet passer, så det går let. Ved post 21 er der kortskifte og madpost for dem, der har husket at tage noget sådant med – lidt vand kan man dog lade sig nøje med. Det er nu så lyst, at jeg kunne have lagt natlampen, men det tænkte jeg ikke på. Det er også ved at være småt med kræfterne – det går lige at holde sig løbende i lavt tempo på stier, mens det primært er gang, når det er inde i fyrkrattene eller det går lidt opad – tempo skal hele tiden holdes nede for kramperne lurer.

Ved post 21 – efter 13,6 af de 25,6 km – har jeg brugt ca. 3 timer, passerer som nr. 15 og er ca. 44 min. efter den førende Flemming Jørgensen.

Grybanen

Det sort-hvide kort til grybane er som forventet – man kan stole på retning og afstand, mens vejnettet er ændret markant i løbet af de 90 år, der er gået siden kortet blev tegnet. Overgangen til grybanen føles brutal, men heldigvis var terrænet åbent, og posten stod tydeligt – tak banelægger. Lidt nus på post 8 og 11, men ellers går det orienteringsmæssigt fint til og med post 12, som jeg dog må bruge en 3-4 min. på at finde i det uoverskuelige terræn. Specielt post 6 og 9 er vellykkede, idet jeg ramme begge poster direkte på trods af lange kompaskurser og mange skridt, der skulle tælles – her lægger mange en del tid, for hvis man ikke rammer posten i første forsøg, så er man på herrens mark i det uoverskuelige terræn. Dette skete bl.a. for den førende Flemming Jørgensen, der mister over ½ time på posten – se mere herom i Flemmings spændende beretning fra førerfeltet på OK SNAB’s hjemmeside.

På trods af at jeg går direkte i posterne, mister jeg konstant meget tid på alle stræk pga. tempoet.

På vej mod post 13 forveksler jeg den nord-sydgående skovvej med en anden – ikke markeret skovvej 300 meter før – kan godt fornemme, at noget er galt, men bruger en del tid på at trænge mig op på en masse forskellige tætbevoksede høje (det kunne jo være posten var deroppe), før jeg kommer frem til den rigtige skovvej og efter nogen tid får læst mig ind. Jeg mister 10 min. på strækket, hvoraf det meste nok primært er det lave tempo.

Post 14 er en ’snydepost’, men jeg falder ikke i banelæggerens fælde – han har ikke tidligere placeret en post lige op og ned af et skovvejskryds, så hvorfor så nu – det lykkedes at finde den rigtige sti mod nord og finde posten med den samme, selv om den øst-vestgående skovvej i dag er ca 150 meter sydligere end markeret på kortet, så posten er nord for skovvejen og ikke syd som kortet viser. Tempo er blevet bedre, der jo ikke er så langt tilbage, og risikoen for at måtte udgå med kramper er ved at være væk.

Ingen problemer med post 15, og jeg ser den første Wild West løber siden post 1 på grybanen, da jeg løber (ja løber) væk fra posten – da det er en kollega fra militæret, så bliver farten sat så meget op, at de første alvorlige kramper melder sig og på trods af et sikkert udenomsvejvalg, må jeg indkassere løbets største tidstab på ca. 10 min. på sidsteposten og miste en placering – godt det stadigt var tidligt søndag morgen, for ellers kunne man måske have hørt mine selvkorrektioner i den nærliggende Husby Kirke.

Langt opløb til mål – godt man var alene og ikke skulle spurte om placeringer.

Endelig i mål

Da jeg have aftalt med kone at være hjemme til morgenmad, så var der kun lige tid til et hurtigt bad og lidt snak før turen gik retur til Viborg til morgenmad kl. 9, et par timer på øjet og så i gang med det resterende havearbejde.

Min placering blev nr. 13 ca. 45 min. efter 2 pladsen (men 1 time og 45 min. efter vinderen Henrik Markvardsen). Min GPS viste, at jeg havde løbet/gået 37,9 km – da jeg kom i mål legede jeg med tanken om lige at løbe 4,3 km ekstra, men der var heldigvis lidt realitetssans tilbage – jeg var ikke bare træt, men total udmattet. Overraskende nok var der ikke mange ’løbertømmermænd’ de efterfølgende dage – jeg følte mig dog ikke helt frisk da jeg deltog i en biatlon konkurrence to dages efter Wild West.

Mit ikke-formulerede mål blev ikke opnået, og Zenia Mogensen sørgede for den ’totale ydmygelse’.

Jeg er klar igen om 2 år og håber, at jeg får trænet lidt mere, således at jeg kan vinde næste gang – eller som minimum ikke blive løbet agterud af kvindfolk.

Sidste sommer hjembragte vi en fantastisk vikingehjelm som bevis for, at vi var den klub der, ud over OK HTF selv, havde flest deltagende løbere ved Vikingedysten både lørdag og søndag.

Nu har hjelmen samlet støv på et af klubhusets hanebånd i næsten et år, og det er tid at planlægge en tilbagelevering og måske en generobring.

Årets Vikingedyst er 1.,2. og 3. juli og foregår i Taps Øre Skov, Pamhule og Stensbæk.

http://vikingedyst.okhtf.dk/

Vi har de sidste år nydt at være mange afsted sammen og har kunnet hygge os vældigt lørdag aften med fællesspisning, leg og sjov.

Sidste år havde vi dog nogle dårlige oplevelser på campingpladsen i Jels, hvor service, overblik og planlægning var helt i bund.

Vi har derfor surfet lidt og fundet ud af, at der i Haderslev, tæt ved Haderslev Dam og ikke langt fra Pamhule Skov er et vandrehjem med tilknyttet campingplads og nogle nye hytter.

http://www.danhostel-haderslev.dk/

Her booker vi plads til campingvognen og håber, der er mange, der vil vikingedyste sammen med os og holde klubhygge og fællesspisning lørdag.

Nå..ja… så er vores sommerplaner i øvrigt at køre op langs Vestkysten, besøge nogle faste poster under vejs og ankre op ved Hedeboskolen i Skagen den følgende fredag. Er der nogen der vil med?

http://www.skawdysten.dk/

 

Ved de to stævner kan man vælge baner i de sædvanlige aldersklasser, men der tilbydes også både lette og mellemsvære baner, hvis man har mere lyst til det.

Håber vi ses

Svend Erik og Birgitte

 

Sydvestjysk 5-dagen, by og park sprint i Varde by den 11.august 2010.

Det var vel ved påskeløbet, der blev uddelt flyers om dette arrangement. Spændende, tænkte jeg og drøftede tidspunktet med Svend Erik. Første uge i et nyt skoleår, det er nok ikke lige der, man får et par fridage, men en aftensprint i Varde, vores ”Barndommens Land”, det ville vi altså nå.

Vi var nu lige ved at forspilde chancen, for da vi efter en god ferie kom i tanke om 11. august, var vi nødt til at have fat i Hans Christian for at nå en tilmelding. Siddende der med telefonrøret i hånden, blev vores banevalg måske ikke helt gennemtænkt. Vi valgte bane 2 og 4, helt som vi plejer.

Varde, det er jo der, hvor jeg har delt ugeaviser og kirkeblade ud, stemt dørklokker for at sælge lodsedler og samle gamle aviser, travet frem og tilbage i parken, når der var gæster langvejs fra i mit hjem, cyklet på kryds og tværs til kammerater og fritidsaktiviteter, gået barnepigetur og holdt i hånden med ham den eneste ene.

Da vi sidder på tilskuerpladserne på Friluftscenen i Arnbjerganlægget og overværer det sidste af EFOL 2010’s åbningsceremoni og præmieoverrækkelse på sprinten og finder ud af, at vores banevalg i telefonen vist var mildt overdrevne, kommer betænkelighederne nu alligevel frem. Bane 4 er om eftermiddagen løbet af W35, H 45 og H50, og dem kan jeg da slet ikke følge med!

Ned til start, midt på plænen foran bambuslabyrinten, kompas frem, nord den vej… nå… jeg plejer vist at pejle efter vest, når jeg er i Varde. Ind i boksen, fat i kortet, tiden bipper, kig, nordvend kortet og så afsted. Se kortet her

 

 

Første post, op til museet, nå ja, det gamle museum, jeg så en post, da vi parkerede, sten, jo, det er kopien af Jellingestenen, den er god nok. Der er en løbetur op ad bakke for at nå første post, undervejs får jeg læst at næste post er ved Kvickly, kigger er par gange mere, jeg skal vist ikke ad Østervold men ind ad den vej, hvor jeg kun har været, når jeg har solgt lodsedler, men det betyder at jeg skal hen i lyskrydset. Øv, der er rødt for fodgængere og megen trafik. Andre løbere kommer sydfra og kommer over vejen inden krydset. ”Jeg taber sekunder”, sikke en tanke at have, jeg plejer jo at gå! Over krydset, ned ad gaden, tænk at kunne løbe uden at skulle tælle huse og indkørsler, men bare løbe på stedkendskab. Jeg ser et par løbere, der kigger på huse, stier, kort og ganske langsomt bestemmer, hvor de vil hen. Sådan plejer jeg jo have det. Rundt om hjørnet, bag ind på Kvicklys parkeri ngsplads, der ved et skur er post 2. En sød pige tager mod et ”hej” og svarer med et ”God tur videre”. Jo, det håber jeg, skal lige hen forbi bageren på Storegade. Der er heldigvis lukket  ; ) Find nu den indkørsel, jeg ikke kender, for jeg skal hurtigt ind på den plads, hvor den for 200 år siden nedrevne  Nikolaj Kirke blev udgravet, dengang vi som unge  tog fra byen. Der er nu nogle kampesten, der markerer det gamle fundament, og inde i hjørnet ved et træ står post 3. Jeg skynder mig, ud på Nygade, ind på den næste parkeringsplads, finde et træ i midten, bip post 4, og undervejs er ruten til næste post læst. Jeg skal vest om Jakobi Kirke og lige uden om den gamle skole, men ups…. Det ser ikke helt ud som det gjorde i vinter. Byggeriafskærmning og sand- og flisebunker er væk, men posten står, hvor den skal ved nogle træer. Det næste er nemt. Hen til det store gamle træ foran kirkegårdslågen og så lige tænke. Næste post står ved bibliotekets parkering, men må jeg løbe mellem bibliotek og Silladsens Hus? Jo, det må jeg, det går heldigvis stærkt, for der lugter fælt af restaurationens skraldecontainere. Bip post 7. Nu ikke hovmodig, men her kommer stedkendskabet mig igen til gode, for jeg skal jo bare hen til den gamle handelsskole, ind ad en sti og så langs med bygningerne for at finde post 8, der er en skulptur. Videre, næste post står længere mod øst langs åen. Jeg løber, som jeg aldrig har løbet før. Bliver passeret af Svend Erik, der når at spørge, om jeg skal under broen ved åen, men nej, det skal jeg ikke , for så skal jeg vist også svømme over åen til post 10. Vi skal begge fange enden af en badebro på Varde Å’s sydbrink. Op over Torvegade, forbi mit gamle lægehus, ind mellem boligerne, inden jeg får set om ”Jernstangen” stadig er et værtshus, finde hjørnet af en garage, post 11 er i hus. Rolig nu, det går næsten for godt, hvorfor løb de herrer en anden vej? Jo, den er god nok, jeg skal over åen igen, denne gang på gangbroen ved banelinien. Så er jeg tilbage på parksiden af åen og sidste moment af usikkerhed viser sig. Jeg skal lige vælge den rigtige sti, men hegnet er heldigvis ikke til at tage fejl af. Var der ikke campingplads her i gamle dage? Vi stod i hvert fald på skøjter hernede på Teilmanns  Eng om vinteren, nu ser der unægtelig anderledes ud. Bip post 13. Jeg skal videre, løber udenom rosariet. Det var en stolthed i 1965, men jeg når ikke at se, om der stadig er roser, for jeg skal skynde mig at finde tre træer. Videre, desværre ikke på tur i Minibyen, men op på plænen til endnu et træ. Post 16, næstsidste posten er en af de fantastisk flotte, hængende sølvpil. Post 17 er lige for, også et træ, og så går det let op ad. Slutposten læner sig op ad Friluftsteaterets bagtæppe, de majestætiske, høje grønne bøgetræer, hvor fuglene holder koncert i skumringen . Ringen er sluttet. Turen var god. Oplevelsen herlig og tiden helt i orden for mig.  2,7 km på 22 min. 35 sek.  Aldrig har jeg løbet hurtigere. Jeg kunne ikke gøre det i Viborg, selvom jeg har boet her meget længere. Tak til barndommens læring!

 

Da vi tilmeldte Grethe til ”Lang let” bane vidste vi godt, at den ville være knap så let. Vi har løbet dernede før og kender banelæggeren. Men prøv at se på banen og vurder om ikke den er mindst mellemsvær til svær og hendes post 4, 12, 13 og 14 har jeg på min svære bane.

 

 

Stibilledet kunne til tider være svært at læse og hugninger stort set ikke til at se i de åbne områder. Ligeledes var det ikke altid let at se vækstgrænserne (i de åbne områder). Vi fik at vide at vi bare skulle se op, så kunne man se vækstgrænsen. Vi plejer jo bare at kigge lige ud gennem skoven for at grænserne, så det var nyt.

 

På strækkene 7-8 og 8-9 passerer hun i øvrigt grænsen mellem Tyskland og Polen.

 

Da hun efter ca. 2 timer kun er nået til post 10, vælger hun så desværre at udgå, for det ville ikke have tage meget længere tid at gennemføre end at løbe direkte til mål, men det vidste hun ikke før bagefter.

 

Når posten stod ved et ”grønt kryds” (= træstub fra væltet træ), var den gerne placeret helt op ad roden. Ved post 13, som på kortet viser ”Stengruppe” var posten til at se, for ”Stengruppen” var 2 flade sten der var ikke over 10 cm høje over jorden.

Se evt. kortet i større målestok i Galleriet.

Så er vi klar med programmet for 8 træningslørdage i januar og februar.

Vi mødes i klubhuset kl 13.00. Herefter vil der være et oplæg af 15-20 minutters varighed omhandlende nogle af de grundlæggende teknikker i orienteringen. Oplæggene vil være tilrettelagt så nybegyndere og mere erfarne løbere, der trænger til en ”opfrisker”, kan have udbytte af at være med.Derefter vil der være 3-4 orienteringsbaner i skoven. Vi lægger ud med, at der er en let bane samt mellemsvære baner af forskellig længde. Efter løb og bad er vi værter ved en kop te eller kaffe og boller. Vi håber, I bliver og får en hyggelig snak om oplevelserne i skoven.Nogle lørdage laver vi lege-orientering for de 6- 10 årige, som måske ikke har lyst til at prøve den lette bane. Udepåklædning er nødvendig.

Vi håber at se rigtig mange til træningslørdagene og kammeraten, kollegaen, naboen eller familiemedlemmet, der ikke er medlem, men nysgerrig efter at se, hvad orientering er for noget, er meget velkommen. Træningslørdagene er gratis for medlemmer af Viborg Orienteringsklub, mens prisen for andre er 20 kr/gang.

Temaet for de 8 lørdage er:

9/1                     Orienteringskortet, farver og nordvending                             

Børneaktivitet

16/1                   Signaturer på kortet

                          Børneaktivitet

23/1                   Højdekurver

                          Børneaktivitet

30/1                   Skridttælling, afstandsbedømmelse

6/2                     Ingen træningsløb i Viborg, men

                          Suppeløb i Karup og

                          Orienteringskursus i Nordkredsen

13/2                   Kompasset

20/2                   Udstyr

                          Børneaktivitet

27/2                   Løbetræning, hvordan forbedrer jeg mit løb

                          Børneaktivitet

6/3                     Forårssæsonen starter, praktiske oplysninger, tilmelding, fælles kørsel, divisionsmatch, onsdagstræning mm.